En svane

Min hvide svane,du stumme, du stille;hverken slag eller trillelod sangrøst ane.

Angst beskyttendealfen, som sover, —altid lyttende,gled du henover.

Men sidste mødet,da eder og øjnevar lønlige løgne, —ja da, da lød det!

I toners fødendu slutted din bane.Du sang i døden; —du var dog en svane!